Lønforskelle blandt økonomer
Der er renset for karaktergennemsnit, studiearbejde, studietid, børn, branche og hvorvidt forældrene har en lang videregående uddannelse, når der findes store lønforskelle mellem mandlige og kvindelige økonomer.
DJØFBLADET bragte den 9. oktober historien.
Professor Henrik Hansen og ph.d.stipendiat Nadja Eifler har sat sig for at undersøge om noget af lønuligheden mellem mænd og kvinder kan skyldes selvvalgte kriterier hos kønnene. De retter i artiklen Lige løn for lige uddannelse blikket mod deres eget fag, økonomi, og har renset tallene for den såkaldte køneffekt og finder et markant gab.
Gabet er størst på det private arbejdsmarked, hvor de kvindelige økonomer blot 5 år inde i deres arbejdsliv får gennemsnitlige 131.000kr. mindre i lønposen om året end deres mandlige kolleger.
Men løngabet findes også i det offentlige. Der er forskellen 41.000kr årligt.
I februar 2019 dykkede mediet Altinget ned i et studie af professor Morten Bennedsen i artiklen Professor: Vi kan reducere løngab mellem kønnene, hvis vi vil. I studiet kortlægger Morten Bennedsen og hans medforfattere effekten af åbne lønlister. Deres resultat viser, at løngabet mindskes, når forskellen bliver åben og tydelig.
Læs artiklen Lige løn for lige uddannelse i Samfundsøkonomen.