Prisstigningerne de senere år viser, at danske forbrugere er loyale overfor dansk kød

De Økonomiske Råds formandsskab Carl-Johan Dalgaard, Mette Ejrnæs, Lars Gårn Hansen og Jakob Roland Munch (alle fra Københavns Universitet) i Berlingske den 12. februar 2024.

De Økonomiske Råd analyserer i vores seneste rapport, hvordan danske forbrugere reagerer, når prisen på dansk kød stiger.Flere har stillet spørgsmålstegn ved analysens faglighed, herunder Landbrug & Fødevarer, såvel som to forskere, Jan Bentzen og Valdemar Smith, begge emeritus fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

Den centrale bekymring blandt kritikerne er, at en CO2-afgift på landbruget vil få os til at købe udenlandske varer. Det kaldes i fagsprog en»lækage«, og betegner den andel af de danske klimareduktioner, der flytter til udlandet, når danske udledninger pålægges en afgift.

Om kort tid begynder de politiske forhandlinger om en afgift på landbrugets drivhusgasudledninger, og her er den såkaldte»lækage«en vigtig del af beslutningsgrundlaget.

Sådan vurderer vi effekten

I en tidligere analyse konkluderer vi, at 35 procent af den danske reduktion flytter til udlandet, når landbruget pålægges en drivhusgasafgift på 1.200 kroner/ton, mens lækagen for resten af økonomien kun er på 20 procent, når der pålægges samme afgift.

Den samlede klimaeffekt er altså mindre, når man klimaregulerer landbruget. Det skyldes, at en større andel af de danske reduktioner flytter til udlandet, hvorved den samlede reduktion i udledningerne bliver mindre.

En højere lækage er isoleret set et argument for at forskyde regulering væk fra landbruget og hen imod andre dele af økonomien. Men argumentet ville selvsagt være stærkere, hvis forskellen i lækage var større.

Vores nye analyse peger på, at lækagen gennem danske forbrugeres kødforbrug er begrænset, og den understøtter vores tidligere vurdering af lækagen. Den tidligere analyse undersøgte, hvordan den samlede efterspørgsel efter kød reagerer på ændrede priser ud fra Danmarks Statistiks opgørelser.

I den nye analyse benytter vi data for enkelte forbrugeres kødindkøb, uge for uge, og dermed udgør den et tjek på vores tidligere analyse. Hvis de to måder at beregne prisreaktioner giver nogenlunde det samme resultat, er man mere tryg ved de fundne resultater - og det viser sig at være tilfældet.

Vores seneste undersøgelse benytter data indsamlet af GfK-Danmark, hvor cirka 2.800 danske forbrugere hver uge registrerer deres varekøb på stregkodeniveau. Ved at bruge de registrerede priser og indkøbsmængder for årene 2021-2022 kan vi undersøge, hvordan forbrugerens kødindkøb blev påvirket af prisstigningerne på danskproduceret kød.

I denne periode steg priserne på dansk oksekød med knap 30 procent. Blandt andet på grund af Ruslands invasion af Ukraine, mens prisstigningerne på udenlandsk kød kun var på det halve. Dette gav os en velegnet mulighed for at undersøge, hvordan danske forbrugere faktisk har reageret i en situation, hvor dansk kød er steget mere i pris end udenlandsk kød. Forskellen i prisstigningerne var af samme størrelsesorden som den, vi forventer at se, hvis der indføres en drivhusgasafgift på dansk landbrugsproduktion. Både den måde, vi anvender data på, og den valgte analysemetode lægger sig op ad den anerkendte videnskabelige praksis på området.

Kritikken, der har været omtalt i denne avis, går på to forhold: 1) den måde, vi beregner priser, når disse mangler i data, og 2) at det udsnit af forbrugere, vi analyserer, ikke er repræsentativt for alle danske forbrugere. På baggrund af kritikken konkluderer de to forskere om analysen, at»ud fra et forskningsmæssigt synspunkt holder det simpelthen ikke«. Det er skarpt trukket op og svært at forstå, når man læser vores analyse. Vores vurderinger er baseret på de metoder, der er gængse i de nyeste videnskabelige studier.

Det er rigtigt, at vi kun observerer priser på de kødtyper, som den enkelte forbruger køber - ikke dem, som ikke købes. Forbrugerens beslutning kan være sket på grund af prisen på fravalgte kødtyper, og derfor må vi beregne de manglende priser. Imidlertid observerer vi de priser, andre forbrugere har købt disse varer til i samme uge, og det er gennemsnittet af disse priser, vi benytter. Det er i vores øjne det bedste bud på den pris, forbrugeren har forholdt sig til ved købsbeslutningen, og det synes også at være den gængse vurdering i lignende studier.

Er det repræsentativt?

Det er også rigtigt, at vi ikke uden videre kan forvente, at de forbrugere, der deltager i Gfk-panelet, er repræsentative for alle forbrugere. Derfor foretager vi en række tjek, og panelet viser sig at være repræsentativt på dimensioner som geografi og indkomst.

Det mest betryggende tjek er imidlertid, at analysen når frem til nogenlunde samme prisreaktioner som analyser, der beregner, hvordan den samlede kødefterspørgsel opgjort af Danmarks Statistik reagerer på prisændringer. Sådanne analyser er per definition»repræsentative«og sikrer, at panelet er så repræsentativt, som det er muligt at opnå i sådanne analyser.

Analysens hovedkonklusion om, at danske forbrugere er forholdsvis loyale overfor dansk kød, når prisen stiger i forhold til udenlandsk kød, er heller ikke overraskende. Det er et gennemgående resultat i lignende studier, at forbrugere har præference for lokale varer, også når det gælder fødevarer.

Det faglige fundament for vores nye undersøgelse er således på plads, og den er lavet med de bedst mulige data og metoder. Ud fra et forskningsmæssigt synspunkt holder den.

Betyder det så, at vi med sikkerhed ved, hvad lækagen fra landbruget vil blive, hvis man for eksempel pålægger landbruget en drivhusgasafgift i 2026? Nej, der er naturligvis en betydelig usikkerhed.

Forbrugernes præferencer og markedsforholdene i øvrigt kan godt ændre sig. Ligeledes kan forholdet mellem CO2e-intensiteten af dansk og udenlandsk produktion ændres, hvilket er lige så afgørende for lækagen.

Vores bedste bud på lækagen fra landbruget i 2030 er fortsat 35 procent Den kan godt vise sig at blive på 45 procent - men usikkerheden går begge veje, så den kan lige såvel ende på 25 procent. Usikkerhed er et grundvilkår i samfundsvidenskaberne - også selv om data og metoder er benyttet fagligt korrekt.

Ser man snævert på 2030, hvor de danske klimamål skal nås, peger vores analyser således på, at der er et lækageargument for at forskyde klimaindsatsen væk fra landbruget, hvor lækagen er 35 procent, mod andre dele af økonomien, hvor den er 20 procent Det ville øge den reelle klimaeffekt af de danske reduktioner op til 2030-målet.

Det er imidlertid vigtigt at have for øje, at EUs nye klimaplan»fit for 55«ændrer væsentligt på dette forhold efter 2030. Fra begyndelsen af 2030erne forventes lækagen fra resten af økonomien at blive tæt på 100 procent. Det skyldes, at EU udvider kvotemarkedet til at omfatte næsten alle andre sektorer end landbruget, og samtidig strammes reglerne betydeligt.

Fra begyndelsen af 2030erne forventer vi derfor, at der blive kvoter tilovers, når udledningerne i Danmark reduceres uden for landbruget. De tiloversværende kvoter vil blive brugt næsten en til en et andet sted i EU, så lækagen bliver tæt på 100 procent. Dermed vender lækageargumentet om, så det bliver en fordel for klimaet at forskyde indsatsen hen imod landbruget.

Netop fordi det er svært at forudsige, hvad lækagen for de enkelte sektorer bliver i fremtiden, blandt andet fordi den er afhængig af EU-regler, som jævnligt ændres, er det vores råd, at man undlader at tage hensyn til lækagen, når klimapolitikken tilrettelægges.

Tager man hensyn til lækagevurderinger, der ofte skifter, risikerer virksomheder og forbrugere at opleve jævnlige ændringer i klimaafgifter og regler, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Emner