Andreas og Anders modtager støtte fra DFF

Econometric Theory and Applications of Duration and Event Time Models in Economics and Finance

Anders Rahbek (2,8 mio. kr.)

Modeller for ventetider og tidspunkter for handler på aktiemarkedet er meget populære inden for finansiering og økonomisk forskning i bl.a. arbejdsmarkedsteori og sundhedsøkonomi. Ofte observeres ventetider mellem handler over en handelsdag, hvor der typisk ses perioder med mange handler (såkaldte ”clusters”,) efterfulgt af perioder med få handler eller lille aktivitet.

Specielt er antallet af handler (og dermed antallet af ventetider) inden for dagen tilfældigt eller ’stokastisk’. Dette er overset i den eksisterende økonometri, og konklusioner baseret på den nuværende modellering kan dermed være misvisende. Inkluderes stokastikken korrekt, vil det føre til en helt ny teori for den økonometriske anvendelse af sådanne modeller.

”Teorien er ny og svær at udvikle, men i vores nye arbejdspapir viser vi gennem et simplificeret og stiliseret eksempel, at nye fordelinger optræder. De nye fordelingers form afhænger af den nævnte ”clustering”. For at kunne modellere ventetider og handelstider korrekt skal der således udvikles en helt ny teori og metode, hvilket også er målet for projektet,” forklarer Anders Rahbek.

Implementation and perception in school choice

Andreas Bjerre-Nielsen (6,0 mio. kr.)

Hvordan opfatter gymnasieansøgere de forskellige skoler, og hvordan bliver ansøgerne påvirket af gymnasierne, de optages på? Det er afgørende at besvare disse spørgsmål for at forstå konsekvenserne af tiltag som bedre information til ansøgere og kvoter på socioøkonomiske grupper.

Andreas Bjerre-Nielsen står i spidsen for et projekt, der undersøger disse spørgsmål ved at bruge data for optagelse på gymnasiale uddannelser i Danmark i kombination med baggrundsdata fra registre. Forskerne vil måle gymnasieansøgernes underliggende ønsker for optag og estimere, hvordan de påvirkes efter optag. Disse mål og modeller gør det muligt at afgøre, hvordan elevfordeling mellem gymnasier, f.eks. som følge af kvoter, vil påvirke de studerendes tilbøjelighed til at gennemføre uddannelsen, og hvor opdelte gymnasier vil være efter elevers baggrund.

”Vi vil også undersøge, hvorvidt gymnasiers popularitet og faglige løfteevne hænger sammen, hvilket har vigtige konsekvenser for sammenhængen mellem gymnasiefordeling og ulighed i uddannelse. For at forstå kvalitetens rolle i de observerede valg vil vi sammenholde ansøgernes egen opfattelse af gymnasiernes kvalitet med den målte værdi i vores statistiske model,” siger Andreas Bjerre-Nielsen.

Emner