Dyb, kort og psykisk hård.
13 topøkonomer forklarer den økonomiske krise
Mette Gørtz, Mette Foged, Katarina Juselius og Jakob Roland Munch har i selskab af blandt andre to nobelpristagere i økonomi hjulpet Zetlands Hakon Mosbech til overblikket over den dybe krise vi står midt i.
Hakon spørger: Hvad er det egentlig for en krise, vi står i, når vi hæver os op over nyhedsflimmeret og helt op i helikopteren? Hvordan skal vi forstå den? Og hvad skal krisen hedde?
Mette og Mette har øje på uligheden: "Generelt er øget ulighed en konsekvens af krisen, som en stribe økonomer fremhæver. Krisen rammer de fleste, men især de svageste. Mette Gørtz påpeger, at nedlukningen af skoler og uddannelser kan ramme de svage og sårbare og dermed øge uligheden. Mette Foged bemærker, at kriser altid rammer de svage – dem på de yderste taburetter på arbejdsmarkedet – hårdest."
Og Katarina peger på indflydelsen på aktiemarkederne:
Et af de mest oversete spørgsmål er således, ifølge flere økonomer, om aktiemarkedet er ved at blive afkoblet fra den mere klassiske økonomi. Burde aktiekurserne ikke følge udviklingen i økonomien og virksomhederne generelt – altså nedad? Katarina Juselius, professor emeritus fra Københavns Universitet, forventer, at aktiepriserne ligesom efter finanskrisen vil fortsætte med at stige, fordi centralbankerne (og regeringerne) også nu prøver at redde økonomien ved at pumpe enorme mængder penge ud i samfundet. Håbet er at stimulere den generelle vækst, men Juselius bange for, at en stor del af de penge reelt finder vej til finansmarkedet, snarere end den almindelige økonomi som ved finanskrisen. Hun frygter, at det vil puste aktiepriserne voldsomt opad, mens hun er “bange for, at det vil kræve lang tid at genoprette den reale økonomi”. Som hun siger: “Jeg tænker, at disse ubalancer vil være med til at påvirke, hvor godt eller skidt vi kommer ud af coronakrisen.”
Katarina Juselius advarer om, at stigningen i de finansielle formuer – også kaldet pseudo-formuer, delvist løsrevet fra væksten i den reale økonomi – påvirker uligheden i samfundet og derfor også sammenhængskraften. “Husformuernes og finansielle formuers himmelflugt har selvfølgelig været fantastisk gode for dem, som har haft råd at købe en bolig og/eller aktier. Men for alle andre har det betydet støt stigende huslejer, som vanskeligt kan betales. Det skubber til uligheden og ødelægger sammenhængskraften.”