Effekten af øremærket forældreorlov skal under luppen

På trods af væsentlige fremskridt på ligestillingsfronten gennem de seneste årtier tjener kvinder stadig betydeligt mindre end mænd.

Forskning har vist, at børn er en nøgleårsag til den resterende kønsbestemte lønforskel. Børn har store, negative og vedvarende effekter på kvinders karriereforløb – mens mændene går fri.

Den skævhed ligger til grund for et nyt EU-direktiv, der pålægger alle medlemslande at implementere mindst ni ugers øremærket orlov inden august 2022. I Danmark gik et flertal i Folketinget lidt længere i oktober, da regeringens forslag om 11 ugers øremærket barsel til hver forælder blev vedtaget.

Kan politik ændre folks præferencer?

Men vil den øremærkede forældreorlov så få den ønskede effekt på ligestillingen? Det er et af de spørgsmål, som Jakob Egholt Søgaard har fået 4,5 mio. kr. af Carlsbergfondet til at opklare.

”Projektet skal udvide vores forståelse af barselspræferencer og give værdifuld information til politiske beslutningstagere, inden de skal udforme fremtidens barselspolitik,” forklarer Jakob Egholt Søgaard.

Der er imidlertid også et større og mere generelt sigte med projektet: Med afsæt i barselsvilkårene vil Jakob Egholt Søgaard nemlig undersøge, om mennesker udelukkende reagerer på ændringerne i incitamenter, mens folks præferencer er stabile. Med få undtagelser er det nemlig almindeligt inden for økonomi at formulere politiske råd ud fra den antagelse.

”Men hvis det faktisk forholder sig sådan, at præferencer – f.eks. når det gælder fordelingen af barsel – dannes af sociale normer og kan flyttes gennem politiske ændringer, så kan vores nuværende, snævre fokus på økonomiske incitamenter potentielt være meget misvisende,” fremhæver Jakob Egholt Søgaard.

Projektet vil således tage de første skridt til at udvikle en ramme for normative analyser af politiske beslutninger, der former præferencer.

Jakob Egholt Søgaard skal arbejde på projektet fra 2022 til 2026. Du kan følge hans arbejde på projektsiden her