En tur på skolebænken sender løn og humør i vejret efter arbejdsskader

Arbejdsskader sker mest i fysisk krævende jobs, og de kan få markante helbreds- og indkomstmæssige konsekvenser for den enkelte. Selv ti år efter, at en arbejder har fået en alvorlig skade, er personens gennemsnitlige forbrug af smertestillende og antidepressiv medicin væsentligt højere end før arbejdsskaden, og lønindkomsten er i gennemsnit cirka 40 procent lavere.

Sådan behøver det imidlertid ikke at gå. I en ny analyse konkluderer økonomer, at videreuddannelse, som giver adgang til mindre fysisk krævende jobs, i gennemsnit typisk fører til en markant højere lønindkomst end før arbejdsskaden.

”Vores beregninger viser faktisk, at arbejdsskaderamte personer, der videreuddanner sig, ganske få år efter ulykken overhaler deres ikke-skadede kollegaer hvad angår løn, fortæller Jakob Roland Munch, professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Klare samfundsgevinster

Sammen med Pernille Plato fra Københavns Universitet og Anders Humlum fra University of Chicago har Jakob Roland Munch desuden analyseret sig frem til, at der er en stor samfundsøkonomisk gevinst ved at videreuddanne arbejdsskaderamte mennesker.

”Overskuddet er cirka seks gange større end videreuddannelsens omkostninger. Det skyldes, at arbejderne, der vender tilbage til skolen, får færre sociale ydelser, og at deres højere indkomst giver staten flere skatteindtægter,” siger Jakob Roland Munch.

Endnu en ting peger ifølge økonomerne i retning af, at videreuddannelse gavner både samfundet og den arbejdsskadede: De arbejdere, der ikke kommer tilbage på skolebænken, ender som oftest på førtidspension, og de er også mere tilbøjelige til at få ordineret antidepressiv medicin.

Et stort, uforløst potentiale

Det er imidlertid ikke alle arbejdsskaderamte, der videreuddanner sig. Særligt to ting står i vejen.

”For det første kræver det, at man kan påbegynde en videregående uddannelse uden først at skulle tage en gymnasial uddannelse. For det andet kræver det, at man får tilkendt uddannelsesrevalidering,” forklarer Jakob Roland Munch.

Kun 13 procent af de arbejdsskadede videreuddanner sig. Og endnu færre er det til blandt de 40-50-årige, hvor kun seks procent vender tilbage til skolebænken efter en arbejdsskade.

Jakob Roland Munch vurderer, at alt taler for en styrkelse af uddannelsesindsatsen, så flere, særligt midaldrende arbejdsskaderamte, videreuddanner sig.

”Alle vinder på det her. Videreuddannede personer tjener betragteligt mere end før deres arbejdsskade, og deres mentale helbred styrkes. Samtidig flyttes mennesker fra førtidspension til fuldtidsbeskæftigelse – så samfundsøkonomisk er der også store gevinster,” konkluderer han.