Højere løn giver flere børn – hvis du er mand

Når der laves politiske reformer, skeles der ofte til indflydelsen på udbuddet af arbejdskraft. Som regel er det skattepolitikken, der bliver ændret for at påvirke arbejdsudbuddet. Men med til centrale elementer, der påvirker udbuddet af arbejdskraft, hører noget, som er sværere at påvirke via en reform: At familier får børn. Og børn udstiller en ulighed mellem mænd og kvinder.

”Sammenhængen mellem forældreskab og arbejdsudbud er særlig stærk for kvinder. Børn er uden tvivl en af hoveddriverne bag uligheden mellem kønnene, da de fortsat holder kvinder længere tid væk fra arbejdsmarkedet, end det er tilfældet for mænd,” siger Thomas Høgholm Jørgensen, lektor på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet.

For at forstå denne ulighed har han og to forskerkollegaer fra Oxford University netop undersøgt, hvilken rolle ændringer i økonomiske forhold spiller for mænd og kvinders overvejelser om familieforøgelse.

Her viser løn- og skatteforskelle sig at påvirke kønnenes lyst til familieforøgelse helt forskelligt.

”Vi kan se, at når kvinder får en højere løn, så er der en tendens til at familieforøgelse udskydes, mens det modsatte gør sig gældende, når mænd får en højere løn: så fremrykkes familieforøgelser. Skattereformer kan således påvirke pars familieplanlægning og påvirke kønsuligheden på arbejdsmarkedet langvarigt,” forklarer Thomas Høgholm Jørgensen, som er tilknyttet Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI).

Model afslører kæmpe forskel

I forskningsprojektet har økonomerne også udarbejdet en dynamisk livscyklusmodel om valg af familieforøgelse og arbejdsudbud. Som sammenligningsgrundlag har de opstillet et fiktivt scenarie, hvor par ikke kan justere deres familieplaner ud fra økonomiske incitamenter.

”Konkret har vi i modellen set på udsving i mænds og kvinders antal arbejdstimer og sammenlignet resultatet med det konstruerede scenarie, hvor familieforøgelse ikke spiller en rolle,” forklarer Thomas Høgholm Jørgensen og uddyber:

”Her kan vi se, at udsvingene i kvinders antal arbejdstimer er betydeligt højere i livscyklusmodellen, sammenlignet med det scenarie, hvor par ikke kan tilrettelægge planer om familieforøgelse ud fra økonomiske forhold.”

Det tal understreger ifølge Thomas Høgholm Jørgensen, at overvejelser om børn i meget høj grad påvirker kvinders andel af arbejdsudbuddet.

Forværrer løngab på langt sigt

Forskerne kan også se langvarige konsekvenser af denne kønsforskel.

”En stigning i mænds løn, der øger familieforøgelse og mindsker kvindernes arbejdsudbud, fører også på lang sigt til en lavere løn til kvinder. Dermed forværres løngabet inden for husstanden yderligere,” siger Thomas Høgholm Jørgensen og fortsætter:

”Omvendt fører stigningen i kvindernes løn, som mindsker planer om familieforøgelse og øger arbejdsudbuddet, også på lang sigt til en højere løn og dæmper løngabet mellem mænd og kvinder.”

Thomas Høgholm Jørgensen, understreger, at forskningsprojektet ikke kan sige noget om, hvorfor mænds og kvinders tilgang til familieforøgelse påvirkes forskelligt af lønstigning.

”Vi kan bare konstatere, at særligt kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet påvirkes kraftigt af overvejelser om familieforøgelse. Og når politikerne skal lave velfærds- og skattereformer, er det jo helt essentielt at vide, hvad der påvirker mennesker til at indgå i arbejdsudbuddet,” fremhæver han.