Finansministeriet skifter regnemaskinen ud

Af Søren Hove Ravn. Artiklen er oprindeligt bragt i Altinget 31. januar 2022.

I Finansministeriet er en ny økonomisk model på trapperne. Siden 2017 har en uafhængig arbejdsgruppe været beskæftiget med at udvikle modellen og gennemteste dens evne til at beskrive forskellige data om dansk økonomi.

På en konference i december blev det imponerende resultat af gruppens arbejde præsenteret for offentligheden, og interesserede læsere kan nu fordybe sig i flere hundrede siders dokumentation.

I den kommende tid overdrages modellen til Finansministeriet, og efter en indkøringsperiode er det planen, at den nye model, kaldet MAKRO, med tiden skal erstatte Finansministeriets nuværende ADAM-model. Skal man så forvente, at ministeriets økonomiske rådgivning vil ændre sig markant? Formentlig ikke, men djævlen ligger som bekendt i detaljen.

Først og fremmest er der tale om en udskiftning, som bringer Finansministeriets værktøjskasse langt tættere på nyere økonomisk forskning. ADAM-modellen er udviklet i 1970’erne som et dansk bidrag til en international trend i retning af forholdsvis omfangsrige modeller med keynesianske karakteristika. Modeller af denne type spiller imidlertid ikke længere nogen fremtrædende rolle i hverken de førende økonomiske forskningstidsskrifter eller i undervisningen i makroøkonomi på de fleste danske såvel som internationale universiteter.

Med MAKRO-modellen får Finansministeriet i stedet en type af model – kaldet generelle ligevægtsmodeller – som er udviklet op gennem 90’erne og 00’erne. Det medfører adskillige fordele. For det første bliver det nemmere at integrere ny viden i den løbende udvikling af modellen, fordi MAKRO har en lang række egenskaber til fælles med de modeller, som tegner forskningsfronten i makroøkonomi.

For det andet minder ligningerne i MAKRO langt mere om de ligninger, som nyligt udklækkede økonomer har stiftet bekendtskab med gennem deres universitetsstudier. Det er i øvrigt værd at bemærke, at MAKRO på langt sigt har en række fællestræk med den såkaldte DREAM-model, hvilket måske ikke er så overraskende, al den stund at MAKRO netop er udviklet i regi af den uafhængige DREAM-institution.

På en række punkter vil MAKRO-modellens beregninger minde om ADAMs, men der er naturligvis også forskelle, som afspejler metodemæssige uenigheder blandt økonomer. Det kommer eksempelvis til udtryk i den hastighed, hvormed et øget arbejdsudbud som følge af økonomiske reformer omsættes til øget beskæftigelse. Denne tilpasning sker hurtigere i MAKRO end i ADAM, blandt andet fordi husholdningerne i MAKRO er fremadskuende, og dermed er hurtigere til at ændre deres adfærd.

Om denne forskel vil slå igennem i praktisk økonomisk rådgivning er endnu uklart, fordi Finansministeriet i forvejen har justeret ADAM-modellens beregninger på blandt andet dette område. Om ikke andet kan den nye model måske øge gennemsigtigheden i sådanne beregninger. Apropos gennemsigtighed, så er det værd at bemærke, at Finansministeriet med MAKRO fremadrettet vil benytte en helt anden type model end den finanspolitiske vagthund, De Økonomiske Råd. Det er vigtigt, at dette ikke bliver en hindring for sidstnævntes muligheder for at gå Finansministeriet i bedene.

Gennem de senere år er Finansministeriets brug af økonomiske modeller blevet kritiseret fra flere sider. Senest i forbindelse med en ph.d.-afhandling af det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Niels Fuglsang, som blev forsvaret kort før jul. Det har dog fra starten stået klart, at MAKRO-projektet ikke sigtede mod at forholde sig til en række af disse punkter.

De kritikere, som mente, at Finansministeriets modeller har en politisk skævhed til fordel for traditionel borgerlig politik, kommer næppe til at ændre holdning på grund af MAKRO. Eksempelvis fordi modellen helt viger uden om diskussionen om dynamiske effekter af offentlige udgifter.

Tilsvarende har MAKRO ligesom ADAM ikke noget at sige om samspillet mellem økonomi og klima, som andre har kritiseret. Begge disse temaer bliver dog behandlet af igangværende projekter og arbejdsgrupper. Lanceringen af MAKRO er således blot første skridt i en større opgradering af Finansministeriets vifte af økonomiske modeller.