Læger kan mindske brugen af antibiotika markant – uden at forringe behandlingen

Hvert år dør mere end 700.000 mennesker på verdensplan af antibiotikaresistente og antimikrobielle infektioner. Dette tal overgår de årlige 627.000 dødsfald pga. malaria, 685.000 dødsfald som følge af brystkræft og 500.000 dødsfald, der skyldes stofmisbrug.

Den fortsatte spredning af resistente bakterier gør selv almindelige infektioner og standardkirurgiske procedurer til højrisikobegivenheder.

”Hvis vi ikke formår at begrænse resistensen, vil 10 millioner mennesker dø af antibiotikaresistente infektioner årligt inden for de næste tre årtier,” siger Hannes Ullrich, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Lægeskift giver afgørende spor

Sammen med forskerkollegaen Shan Huang har han undersøgt lægers forskelligartede brug af antibiotika.

”Menneskers forbrug af antibiotika er den vigtigste faktor i kampen mod resistens. Derfor ser vi også store folkesundhedskampagner og dyre politikker, der sigter mod at målrette og begrænse sundhedsprofessionelles brug af antibiotika,” forklarer Shan Huang.

Mens læger har været genstand for omfattende undersøgelser med hensyn til ordinering af vanedannende medicin, henvisninger til specialister og sundhedsomkostninger generelt, er der bemærkelsesværdigt lidt viden om betydningen af lægers praksis for ordinering af antibiotika.

For at kaste lys over området har de to økonomer undersøgt, hvad et lægeskift kan betyde for mængden af antibiotika, der ordineres til en patient – og hvordan det påvirker behandlingen.

”Når praktiserende læger flytter eller går på pension, skal deres patienter skifte læge og kan dermed blive udsat for en anden tilgang til antibiotika. Ved hjælp af store mængder administrativt data fra Danmark kan vi se, hvad disse praksisforskelle betyder for patienterne,” siger Hannes Ullrich.

Varm receptblok hjælper ikke patienterne

Undersøgelsen viser, at særligt ældre læger er mere tilbøjelige til at ordinere antibiotika. Til gengæld trækker læger med flere kollegaer og bedre muligheder for diagnosticering i den anden retning.

”Det indikerer, at udviklingen i lægers uddannelse, diagnostisk udstyr og klinikkens organisering er afgørende for en hensigtsmæssig brug af antibiotika,” fremhæver Shan Huang.

Økonomerne ser samtidig ingen tegn på, at et større antibiotikaforbrug sikrer højere kvalitet i behandlingen og bedre sundhedsresultater for patienterne.

”Læger, der gør flittigt brug af antibiotika, kræver flere opfølgende behandlinger og sender ikke færre patienter på hospitalet med infektioner, der kunne være undgået,” siger Shan Huang.

I betragtning af, hvor alvorlig resistenskrisen er, efterlyser forskerne langt mere politisk handling på området.

”Vores studie viser, at overforbrug af antibiotika i høj grad er forbundet med forskelligartede praksisformer. Ved at harmonisere tilgangen til antibiotika kan man reducere det samlede forbrug af antibiotika uden at forringe patienternes sundhed. Nye diagnostiske teknologier, herunder datadrevne løsninger, der bruger kunstig intelligens, kan spille en vigtig rolle i at fremme effektiv brug af antibiotika,” konkluderer Hannes Ullrich.