Faglige oplæg

I foråret 2020 blev Danmark ramt af COVID-19-pandemien, og regeringen lukkede store dele af samfundet ned. Mange af os reagerede ved at skære brat ned på forbruget. Men var der nogen, der skar mere ned end andre? Hvilke brancher blev særligt hårdt ramt? Og hvad ville der være sket med forbruget og samfundsøkonomien, hvis regeringen havde valgt en mindre omfattende nedlukning?

Foredraget belyser disse spørgsmål via resultater fra et aktivt forskningsprojekt, som analyserer husholdningernes forbrugsmønstre ved hjælp af store mængder data fra banktransaktioner.

Oplægsholder: Asger Lau Andersen

HPV vaccinen blev tilbudt piger i Danmark førte gang i 2009. HPV vaccinen eliminerer risikoen for HPV-relateret kræft i livmoderhalsen og derfor var interessen enorm, da vaccinen kom på markedet.

5 år senere kunne danske aviser berette om piger, som oplevede sygdomssymptomer, som mistænkedes HPV vaccinen, og 2 år efter, i 2015, sendte TV2 dokumentaren om de HPV-syge piger. Mediestormen betød et brat fald i antallet af HPV-vacciner.

Men der er mere til historien. For da unge kvinder i 2009 hastede til lægen for at få HPV-vaccinen, kunne lægen i samme anledning sørge for at få boostet deres MFR-vaccinen. Det er den, der skal sikre os mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Med den store interesse for HPV-vaccinen, fik vi altså samtidig en bredere sikring mod MFR.

Nu har du nok gættet, hvad mediestormen havde af indflydelse. Ikke blot på HPV-vaccinen men den afsmittende effekt på en vaccine, som på ingen måde er relateret til HPV-vaccinen. Hør hvad forskerne bag undersøgelsen, Mette Gørtz og Mette Ejrnæs, kan fortælle om den her konkrete undersøgelse og sundhedsøkonomi mere generelt.

Oplægsholdere: Mette Gørtz & Mette Ejrnæs

Hvad ved økonomer om kærlighed? Vi har ingen formel på evig lykke. Men vi ved noget om de valg, som vi mennesker træffer i relation til kærlighed: hvornår vi vælger at få børn; hvad familieudvidelse betyder for vores arbejdsliv; hvilken indflydelse skilsmisse har på både børn og voksne. I denne præsentation vil vi dykke ned i grundene til at vi økonomer bekymrer os om disse emner; hvilke metoder vi bruger til at undersøge dem; og hvordan vi økonomer kan bidrage til design af politikker, der eksempelvis har til formål at mindske arbejdsmarkedsuligheden mellem mænd og kvinder.

Oplægsholder: Thomas H. Jørgensen

Begrebet risiko er centralt i finansiering. Specielt indgår risikoovervejelser ved valg af porteføljer i forbindelse med investering i aktier og obligationer. I foredraget vil det blive diskuteret, hvordan man klassisk modellerer aktieafkast (herunder middelværdi og varians), samt hvordan man kan vælge en portefølje ud fra forskellige kriterier. I forbindelse med gennemgangen af risiko vil fokus være at modellere varians, eller volatilitet, for enkelte aktiver som fx aktier, samt flere aktiers samvariation, eller co-volatilitet. Betydningen af valg af såkaldt økonometrisk model vil blive diskuteret.

Oplægsholder: Anders Rahbek

Med den stigende trængsel i trafiksystemet følger også en stigende uforudsigelighed.

Uforudsigeligheden har en omkostning, som man kan prøve at få styr på ved hjælp af økonomisk teori og data. Hverdagsfænomenet trængsel giver anledning til at snakke om valg under usikkerhed, information, rationel uopmærksomhed, og trængslens fysik.

Oplægsholder: Mogens Fosgerau

Hvordan måler man værdien af en direktør? Hvordan måler man værdien af en ansat, og hvad får folk til at arbejde hårdere?

Vi kigger på, hvordan man kan bruge folks fravær til at måle deres værdi, når de er på arbejde. Vi viser, hvordan vi kan bruge dramatiske begivenheder som død, skilsmisse, hospitalsophold og sygdom til bedre at forstå, hvordan individer leverer værdi til en virksomhed, og hvad der motiverer folk til at arbejde hårdere.

Oplægsholder: Morten Bennedsen

Hvordan forstår vi bedst bobler i aktivpriser? Hjælper det at trække paralleller til boble-fænomener i andre sociale sammenhænge? Aktivpriser stiger i visse perioder til overraskende højder, for snart at falde tilbage til normalen. Nyere modeller for sådanne bobler inddrager forskelle i information: hvis andre køber aktivet op, ved de så noget reelt om aktivet, som skulle give mig anledning til at følge trop? Er en prisstigning i sig selv et godt tegn for aktivets værdi? Tilsvarende på internettet: hvor overbevisende er det, hvis et opslag får mange likes? Hvis en sælger er højt bedømt i online-auktioner? Hvor analoge er disse fænomener?

Oplægsholder: Peter Norman Sørensen

Hvem gifter sig med hvem, hvorfor får folk børn, hvad betyder børn for arbejdslivet, hvordan fordeles arbejdet i familien, og hvorfor bliver folk skilt? Det er centrale spørgsmål, som økonomisk teori kan bidrage til at forklare. Vi vil se på udviklingen i familiernes liv og forhold i de seneste 50 år ud fra data, statistik og analyser. Og foredraget trækker på økonomisk teori til at forklare udviklingstendenser for familierne.

Oplægsholder: Mette Gørtz

Med jævne mellemrum støder man på diskussioner om, hvorvidt folketingsmedlemmer og ministre får for meget i løn. Vi skal se på den økonomiske teori og metode, der kan belyse spørgsmålet om, hvad der er det rette lønniveau for politikere. Først gennemgår vi forskellige grunde til, at det kunne være en god ide at have et højere eller lavere lønniveau for politikere. Dernæst gennemgås en række nye empiriske studier, som underøger effekten af politikeres lønniveau i praksis.

Oplægsholder: Nikolaj A. Harmon

Hvilken slags økonomisk politik kan få folk til at træffe optimale valg? Svaret afhænger af, hvordan vi forventer folk vil reagere på en given politik.

Grundlæggende økonomisk teori tager udgangspunkt i homo økonomikus og undersøger, hvordan sådan en tænkt type træffer valg i forskellige situationer. Homo økonomikus er ikke sådan at løbe om hjørner med: han gennemskuer enhver situation, han træffer oplyste valg og lader sig ikke friste af lokkende sager, der kan få ham til at afvige fra sin rationelle plan.

Men ofte opfører homo sapiens sig noget anderledes: han køber Mars-baren, der ikke stod på indkøbslisten, og lader sig lokke af sms-lån til ågerrenter (fordi han må havde den nyeste smartphone), og han tænker sjældent på sin pensionsopsparing. I dette oplæg ser vi på forskellige situationer, hvor man kan indrette politik, der puffer homo sapiens i retning af fornuftige valg – vel at mærke uden at det går ud over homo økonomikus’ mulighed for at træffe frie og oplyste valg. Vi kigger særligt på opsparingspolitik – og undersøger hvilke politiker der puffer til danskerne og får dem til at spare op til pensionen.

Oplægsholder: Torben Heien Nielsen

Danmark er blandt de mindst religiøse samfund i verden. Alligevel tror 63% af os på Gud. Graden af religiøsitet i et samfund påvirker, hvor mange børn vi vælger at få, hvor kriminelle vi er, hvor meget vi stoler på hinanden, hvor godt vores helbred er osv.

Men hvordan påvirker religiøsitet økonomien som helhed? Og hvorfor er Danmark og Sverige blandt verdens mindst religiøse samfund i dag? Vi vil se på årsagerne til oprindelsen af religion samt konsekvenserne af forskelle i religiøsitet mellem samfund. Vi skal også snakke om hvorfor religiøsitet er kommet i økonomers søgelys som en af årsagerne til økonomiske forskelle.

Oplægsholder: Jeanet Sinding Bentzen

Er deltagerne i Luksusfælden mennesker, som blot uheldigvis er ramt af arbejdsløshed eller sygdom? Eller er det faktisk muligt at forudsige, hvem der kandiderer til at være med i TV-programmet?

I fjernsynet kan vi i programmet ‘Luksusfælden’ følge danskere, der er fanget i onde spiraler af kviklån og forbrug, der langt fra stemmer overens med indtægten. Programmets værter optrevler de massive økonomiske problemer, men mange seere sidder måske alligevel tilbage med nogle spørgsmål.
Hvordan kunne det komme så vidt? Er mennesker i luksusfælden særligt uheldigt ramt af arbejdsløshed eller sygdom? Eller er det faktisk muligt at forudsige, hvem der ender i økonomiske problemer? Kan bestemte personlighedstræk øge sandsynligheden for at få økonomiske vanskeligheder? Og arver man finansiel adfærd fra sine forældre?
Foredraget viser, hvordan økonomer bruger eksperimenter og kæmpestore datamængder til at forstå og forudsige økonomisk adfærd.

Oplægsholder: Søren Leth-Petersen

I Danmark har der de sidste ti år været en løbende diskussion af, om vi skal have en officiel fattigdomsgrænse. Tilhængere af en officiel fattigdomsgrænse hævder, at det er nødvendig at have klart definerede mål, hvis man vil bekæmpe fattigdom, men modstanderne hævder, at disse mål er vanskelige at bruge til noget.

Man skelner ofte mellem absolut fattigdom og relativ fattigdom. Den absolutte fattigdomsgrænsen tager udgangspunkt i de basale behov, og FN har fastsat den til at være ca. $1 i indkomst per dag.

EU opererer i stedet med en relativ fattigdomsgrænse, som er defineret som 60 % af medianindkomsten i det pågældende land. I foredraget skal vi se på de forskellige mål for fattigdomsgrænser ved hjælp af matematiske/statistiske modeller. Vi vil diskutere og illustrere fordele og ulemper ved de forskellige mål ved hjælp af eksempler og afrunde med en generel snak om mål for indkomstulighed og en gennemgang af den officielle fattigdomsgrænse, som anvendes i Danmark.

Oplægget introducerer matematiske og statistiske begreber og er derfor specielt relevant i forbindelse med faget matematik.

Oplægsholder: Mette Ejrnæs

Hvad er Microsofts trick? Hvorfor har alle lande en konkurrencelovgivning og en konkurrencemyndighed? Hvorfor er økonomer så glade for EU’s indre marked? Hvorfor fik Volvo og Scania ikke lov til at fusionere? Hvorfor får en række store virksomheder bøder i størrelsesordenen 100 mio EURO af EU-Kommisionen?

Foredraget giver en hurtig indføring i den økonomiske teori for monopoler og perfekt konkurrence. Det forklares, hvorfor monopoler er problematiske i samfundsøkonomien, og hvorfor samfundet laver konkurrencelovgivning med skrappe regler for monopoler. Vi skal også se på, hvorfor sådanne regler ikke er nødvendige, når blot der er nok konkurrence på markedet.

Den økonomiske model er formuleret i matematiske termer, så foredraget illustrerer også anvendelse af matematik i økonomi. De matematiske forudsætninger er 2. grads polynomier og (simpel) differentialregning.

Oplægsholder: Christian Schultz

Indkomstulighederne i verden er enorme - det er en kendt sag. Men er uligheden mellem den fattige og den rige del af verden voksende, og bliver der flere og flere, der lever under fattigdomsgrænsen, som det ofte hævdes? Hvad kan den økonomiske videnskab egentlig sige om de helt centrale spørgsmål:

Hvorfor er nogle lande fattige og andre rige? Hvad kan et fattigt land gøre for at starte en vækstproces, der gradvist kan føre det ud af fattigdommen? Foredraget vil forsøge at give et indtryk af noget af det, som økonomisk teori og empiri kan bidrage med til besvarelse af sådanne spørgsmål.

Oplægsholder: Thomas Markussen

Det totale salg af alkohol har været konstant i mange år i Danmark. Samtidig har danskernes ture over grænsen til Sverige og Tyskland for at fylde bagagerum med flasker og dåser svinget over årene. Den danske markedsandelen for vin er fordoblet over 25 år, mens markedsandelen for både øl og spiritus er dalet drastisk. Hvad skal der til for at vi pakker bilen og bruger benzin på at krydse en grænse og hente billigere varer?

I foredraget skal vi se på, om 25 års afgiftsændringer har haft en effekt på markedsandele og grænsehandel. Vi dykker også ned i, hvordan vi skaffer data til at analysere vores spørgsmål.

Oplægsholder: Anders Milhøj