Hvordan kan man måle usikkerhed?

Du kender det sikkert: Du skal på skovtur og vejr-app’en melder om 25% risiko for regn, så du tør godt tage afsted. For en sikkerheds skyld stikker du dog en paraply i picnic-kurven. Du sørger for at tage forholdsregler, når du er usikker.

Vi er vant til usikkerhed i hverdagen, også når det gælder vores økonomi. Vi kan være usikre på, hvor meget vi kommer til at tjene i fremtiden, om vi bliver arbejdsløse og på, hvornår vi kan trække os tilbage. Når vi som økonomer prøver at beskrive og forklare verden, er det vigtigt, at vi kender usikkerhedens størrelse. Det er netop kernen i vores undersøgelse, Danskernes forventninger, som vi gennemfører hvert år, og hvor vi spørger tilfældigt udtrukne danskere om deres forventninger til fremtiden.

Mange af de størrelser, som vi forsøger at indfange, er forbundet med usikkerhed, fordi de enten ikke er kendte, eller fordi de ikke sket endnu. Et eksempel på noget ukendt kan være placering i indkomstfordelingen, som muligvis ikke er kendt for den enkelte, fordi man som enkeltperson ikke har et fuldstændigt overblik over, hvad alle andre tjener. Omvendt er indkomst efter tilbagetrækning ofte ikke kendt med sikkerhed, fordi indkomsten er forbundet med usikkerhed i forhold til fremtidige indbetalinger til pensionsordninger, pensionstidspunkt, aktiekurser osv.

Balls in bins

Traditionelle spørgeskema-undersøgleser måler ikke usikkerhed. I stedet måler de ofte kun ’det bedste bud’. Vi benytter et værktøj, kaldet ’Balls in Bins’, som er udviklet til at måle usikkerhed.

Når vi for eksempel spørger om den forventede indkomst et år ude i fremtiden, så går det ud på, at deltageren angiver den højeste og lavest værdi, som hun kan forestille sig sin indkomst kan ende på om et år. Derefter deles mulighedsrummet op i seks lige store spande, og deltageren fordeler 20 kugler i spandene alt efter, hvor sandsynlige, deltageren tror, indkomsten repræsenteret ved de enkelte spande er. Figuren nedenfor viser et eksempel, hvor den laveste værdi er 350.000 kr., og den højeste værdi er 650.000 kr., og der er størst sandsynlighed for at det rigtige tal ligger mellem 500.000 og 600.000 kr.

Havde vi bare spurgt om ’det bedste bud’ havde vi måske fået svaret 550.000 kr., men nu har vi i stedet værdifuld information om, hvor usikker deltageren er på størrelsen af sin indkomst om et år. Når vi indsamler denne type information for mange personer, kan vi bruge den til at undersøge, om usikkerhed er noget, der er forskelligt alt efter f.eks. alder, køn eller uddannelse.

Læs også om hvordan yngre mennesker er mere usikre end ældre mennesker på deres pensionsindkomst.