Peter Birch er Månedens Forsker

"Oprindeligt var det min plan at læse historie og idehistorie efter gymnasiet. Det var de to fag, der havde interesseret mig mest i gymnasieårene." Det fortæler Peter til Carlsbergfondet i deres store portræt af forskeren, som har sat sit store og positive aftryk på både sit fag og samfundet. Peter fortsætter:

"Da det så gik op for mig, at et af fagene det første år på historiestudiet faktisk var nationaløkonomi, besluttede jeg at kigge på den lærebog i faget, man anvendte. Og den var så interessant, at jeg i stedet valgte at starte på økonomistudiet på Københavns Universitet i efteråret 1974. Det var ikke en nem start, for jeg var sproglig student og var derfor nødt til at tage et suppleringskursus i matematik sideløbende med, at jeg fulgte økonomiundervisningen. Men jeg blev grebet af det. Det var i det hele taget en stor oplevelse at flytte fra en lille by på Nordfyn, hvor jeg var vokset op, og ind til København for at studere."

Peter har meget på hjerte i fondets interview, ikke bare fordi han også har nogle år på bagen, men fordi han kaster sig helhjertet ind i interesser og opgaver.

Her plukker vi nogle højdepunkter af artiklen på Carlsbergfondet.dk, som både leder videre til video og podcast om Peters arbejde.

Makroøkonomen

Peter blev færdiguddannet i 1980. "I starten var jeg særligt optaget af makroøkonomi, der blandt andet handler om, hvorfor vi får økonomiske kriser. Min studietid havde jo været præget af store konjunkturudsving, så i starten af 1980erne var jeg stadig nysgerrig på, hvordan finans- og pengepolitikken kunne bruges til at stabilisere økonomien.

De næste mange år specialiserede jeg mig primært i offentlig økonomi og skattepolitik. Jeg har især været optaget af, hvordan man gennem beskatningen kan sikre en mere retfærdig indkomstfordeling, uden at det går for hårdt ud over tilskyndelsen til at arbejde, opspare og investere.

I 2010-11 tog jeg orlov fra mit professorat for at være vicedirektør i Nationalbanken. Det var meget interessant at få indblik i, hvordan en centralbank fungerer, men jeg savnede at kunne fordybe mig i forskning og vendte derfor tilbage til universitetet, hvor jeg har været siden."

Anvendelsesorienteret

Peter har siddet i et ualmideligt højt antal offentlige kommissioner og deltaget i ekspertudredninger. Han har været vismand og overvismand og den første formand for Klimarådet. Forinden var han formand for Produktivitetskommissionen og nu er han med i ekspertgruppen for en grøn skattereform, som blandt andet skal finde løsninger på, hvordan landbruget når de fastsatte klimamål.

"Det har også givet mig gode kontaktflader internationalt, at jeg har fungeret som konsulent i skattepolitiske forhold for både EU-Kommissionen, OECD og Den Internationale Valutafond samt har deltaget i forskellige skattekommissioner i udlandet.

Mange af mine forskningsideer er faktisk udsprunget af arbejdet i de her organer, da mine interesser altid primært har været anvendelsesorienterede. Blandt andet undersøgelser af, hvordan man via den økonomiske politik kan undgå eller i det mindste mildne konsekvenserne af de økonomiske kriser, der med jævne mellemrum opstår.

Det handler grundlæggende om, hvor meget man kan stabilisere økonomien ved at stramme og lempe diverse mekanismer på forskellige tidspunkter. Eksempelvis: hvordan skal centralbankerne føre rentepolitik, når der sker udsving i inflation og arbejdsløshed? Og hvordan skal finanspolitikken tilrettelægges, når der sker konkjunkturudsving?

Men det er ikke så ligetil at svare på, og der er til stadighed diskussioner blandt økonomer om, hvordan man skal agere under kriser. Sagen er jo, at man ofte famler lidt i blinde som følge af, at de økonomiske statistikker kommer med en vis forsinkelse. Samtidig er det også et vilkår, at det ofte tager tid for politikerne at reagere på en udvikling og iværksætte diverse indgreb.

I praksis kan det betyde, at når man så endelig får vedtaget et indgreb, der eksempelvis skal holde hånden under beskæftigelsen eller tage trykket af en overophedet økonomi, ja så er situationen allerede vendt. Man kan dermed risikere at gøre ondt værre ved det, man har sat i gang. Man må altså som økonom affinde sig med, at man aldrig kan komme med en fuldstændig sikker opskrift på, hvordan man klarer sig bedst igennem en krise.

Jeg blev hurtigt grebet af det, og i dag kan jeg slet ikke forestille mig at arbejde med andet. Faktisk føler jeg, at ringen er sluttet.

Grønt fodaftryk

De senere år er det imidlertid et ganske andet emne, der har ligget mit hjerte nærmest, nemlig miljø- og ressourceøkonomi. At jeg overhovedet kastede mig ind i det skyldes dog lidt en tilfældighed. Økonomisk Institut stod i 2012 og manglede en til at undervise i faget, efter at en af mine kolleger var gået på pension. Så de spurgte mig, om jeg ville tage opgaven. Nok fordi jeg tidligere havde været med til at grundlægge Det Miljøøkonomiske Råd og i øvrigt havde beskæftiget mig med emnet i min tid som overvismand.

Jeg blev hurtigt grebet af det, og i dag kan jeg slet ikke forestille mig at arbejde med andet. Faktisk føler jeg, at ringen er sluttet. For noget af det, der drev mig ind i økonomistudiet i 1970erne, var også, at der foregik en stor diskussion om grænser for vækst. Der kom i 1972 en meget omtalt bog med netop titlen Grænser for Vækst skrevet af forskere, der gik under navnet Romklubben.

Den beskrev, hvordan stigende miljøproblemer ville blive en følge af den økonomiske vækst. I dag er jeg glad for at kunne konstatere, at min oprindelige interesse for samspillet mellem økonomi og miljø flyder naturligt sammen i det, jeg forskningsmæssigt er endt med at beskæftige mig mest med."

For at komme i dybden med det har især to store bevillinger fra Carlsbergfondet til udvikling af dels Grøn REFORM-modellen og dels en metode til at beregne et grønt BNP været afgørende. Både resultatet af arbejdet med Grøn REFORM-modellen og det grønne BNP lancerede vi for nylig på en konference på Christiansborg.

Grøn REFORM-modellen er udviklet til at beregne miljø- og klimaeffekter af den forventede økonomiske udvikling. Desuden kan den bruges til at vurdere de erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser af forskellige miljø-, energi- og klimapolitiske tiltag, eksempelvis drivhusgasafgifter.

Modellen er resultat af flere års forskning og modelarbejde - det største, der nogensinde er gennemført af sin art i Danmark. Det ser ud til, at modellen kommer til at finde anvendelse i centraladministrationen. Blandt andre planlægger Finansministeriet og Klima- og Energiministeriet at bruge den.

Modellen er også blevet præsenteret for Joe Bidens økonomiske rådgiver, som har vist interesse for den, ligesom den har vakt opmærksomhed i OECD, der henviser til modellen som state of the art, når det kommer til at indregne økonomiske konsekvenser af klima- og miljøtiltag. Det er jeg selvfølgelig stolt over.

Jeg er også meget glad for, at det er lykkedes os at udvikle metoder til at værdisætte miljø- og naturgoder og hermed opgøre et grønt BNP. Arbejdet med det grønne BNP har netop bygget på et ønske om at kunne inkludere værdien af en række miljø- og naturtjenester i BNP, der jo traditionelt ikke har medregnet miljø- og klimaeffekter af samfundets produktion og forbrug.

Vores metode til at opgøre et grønt BNP tager nu hensyn til omkostningerne ved eksempelvis forurening, udledning af drivhusgasser og nedslidning af Danmarks naturkapital samt gevinsten ved at investere i forøgelse af naturkapitalen.

Undervejs i arbejdet med det grønne BNP blev jeg faktisk overrasket over, at vi tilsyneladende ikke har haft grøn vækst i Danmark igennem de senere år. Det strider med den udbredte opfattelse, at det er lykkedes at forene vækst i det traditionelle BNP med miljøforbedringer.

Vores foreløbige tal viser, at miljøomkostningerne ved den økonomiske aktivitet er nogenlunde lige så store i dag som i 1990 – også når vi renser for inflation. Det skyldes, at selvom det er gået fremad på nogle områder, er det også gået tilbage på andre. Men det må alt i alt siges at være overraskende, at miljøomkostningerne samlet ikke er blevet lavere på trods af de miljø- og klimatiltag, som vitterlig er foretaget i perioden.