Socialøkonomisk Samfund's (SøS) Historie

SøS' primære formål i dag er at give mulighed for at debattere aktuelle politikere, forskere, ledere fra erhvervslivet og repræsentanter fra interesseorganisationer igennem foredrag, debatter og møder. Sådan har det dog ikke altid været.

Det nedenstående er et sammendrag af artiklen Socialøkonomisk Samfund 75 år af Jørgen Peter Christensen og Niels Kærgård i bogen Danske økonomer, som blev udgivet i anledning af vores 75 års jubilæum i 1976.

SøS' historiske baggrund

Socialøkonomisk Samfund blev stiftet den 29. november 1899 som en forening af statsvidenskabelige studenter og kandidater. Den fik to officielle formål: dels at virke for øget kendskab til socialøkonomiske forhold, dels at varetage sine medlemmers faglige interesser.

Varetagelsen af de faglige interesser var en vigtig del af arbejdet i SøS. I første omgang var det målet at give polit'er mulighed for ansættelse i centraladministrationen, som på det tidspunkt nærmest udelukkende bestod af jurister.

På et fællesmøde med Nationaløkonomisk Forening den 28. oktober 1905, hvor der var repræsentanter for Rigsdagen, centraladministrationen og universitetet, udspandt der sig på mødet en heftig diskussion om jurister og polit'ers egnethed for centraladministrationen. Generaldirektør Rubin argumenterede:

"...at det statsvidenskabelige Studium var mere alsidigt, hvorfor man mindre hyppigt blandt dem, der tilhørte denne Retning, end blandt Juristerne savnede "almindelig Dannelse". Det var ofte forbavsende at bemærke, hvor lidt mange Jurister, uden for deres specielle Virksomhedsomraade, interesserede sig for Tingenes Gang i Verden."

medens borgmester Dybdahl forsvarede juristerne, fordi selv om:

"...der til de overordnede Stillinger i Almindelighed i et stort Personale vil kunne findes Mænd med større almen Viden og Dannelse end sædvanligt hos Jurister..."

så måtte det:

"ikke glemmes, at Administrationen bestaar af mange underordnede og faa overordnede"

Socialøkonomisk Samfund virkede frem til 1953 som faglig organisation for økonomiske kandidater. I 1953 blev der nedsat et udvalg med deltagelse af blandt andet den daværende formand for SøS, sekretær i Nationalbanken Erik Hoffmeyer, som resulterede i stiftelsen af foreningen Danske Økonomer. Den blev i 1972 sluttet sammen med Juristforbundet til Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF).

SøS varetog også de studerendes interesser. Indsatsen knytter sig især til studieordningen fra 1929, der i høj grad bygger på en betænkning af et udvalg under foreningen. Blandt de ændringer, der gennemførtes ved denne studieordning, var obligatoriske øvelser på 2. del gennem oprettelsen af en række politikfag, blandt hvilke de studerende kunne vælge et antal. Der var i udvalget stort set enighed om reformerne med matematikken som undtagelse. Et flertal havde foreslået matematik som obligatorisk fag på 1. del. H. J. Hansen tog skarpt afstand fra flertallets indstilling:

"Rent bortset fra, hvad man iøvrigt maatte mene om den matematiske Nationaløkonomi, anser jeg det for meget meget uheldigt, om man paa denne Maade vil forsøge at tvinge den frem til at beherske den danske Nationaløkonomi. Jeg kan ikke ved en Bestemmelse af denne Art gaa med til at monopolisere Studiet af Nationaløkonomi for en mindre Kreds af Matematikere, det vil betyde et stort Tilbageskridt for Nationaløkonomien i Danmark. Jeg finder, at Forslaget om at gøre Matematik til Fag ved den statsvidenskabelige Eksamen, ikke er en fair Handling overfor Hovedparten af de danske Studenter, at den vil føre til, at man udelukker dygtige Mennesker fra at studere Nationaløkonomi, og at man gør dette studium til en matematisk-økonomisk Videnskab"

Senere overtog Studenterrådet de fleste opgaver, når det handlede om at varetage de studerendes interesser.

Den del af Socialøkonomisk Samfunds formålsparagraf, der handler om at "at virke for øget kendskab til socialøkonomiske forhold", har primært bestået af mødeaktivitet og lignende. Foreningen har sammen med Nationaløkonomisk Forening været det vigtigste forum for økonomisk teoretisk og økonomisk politisk debat i Danmark.

Foreningen har også gjort et betydeligt arbejde for dansk nationaløkonomisk litteratur, og især søgt at stimulere yngre økonomer til at gå i gang med videnskabelige arbejder. Denne del af arbejde blev tidligere formidlet gennem tidsskriftserien "Socialøkonomisk Samfunds Skrifter" og senere gennem uddeling af Zeuthenprisen.

Socialøkonomisk Samfund har gennemgået en betydelig forandring gennem de sidste 100 år, men har stadig den ene del af sit oprindelige formål som udgangspunkt for sit virke, nemlig at skabe debat om økonomiske problemstillinger.